Erhvervspraktikpakke
Erhvervspraktik er blevet obligatorisk for alle elever i både 7., 8. og 9. klasse fra skoleåret 2025/2026. Det betyder, at der skal afvikles omkring 60.000 erhvervspraktikforløb årligt – mod de cirka 40.000 forløb, man har afviklet hidtil.
Derfor har organisationerne bag Erhvervsuddannelsernes år 2025 udviklet en praktikpakke. En samlet pakke af informations- og inspirationsmaterialer rettet mod forældre, virksomheder og kommuner. Dette skal sikre, at alle parter føler sig klædt på til opgaven, så der opstår mindre usikkerhed om ansvar og samarbejde. Alle skal kende deres rolle i at hjælpe eleverne, ikke mindst de tosprogede og dem uden et stærkt forældrenetværk, så de også kommer i relevante erhvervspraktikforløb.
Materialet fokuserer også på, at alle parter omkring erhvervspraktikken åbner op for et bredt udvalg af muligheder, der rækker ud over de traditionelle rammer. De rigtig gode forløb opstår jo, når unge prøver noget af, får ny viden og inspiration om et fag, nogle opgaver eller en arbejdsplads, de ikke kendte til i forvejen.
Download Erhvervspraktik - Inspiration til skoleledere
Download Erhvervspraktik - huskeliste til forældre
