Styrket udbytte for elever i introforløb og brobygning

Der er mange forskellige tilgange til, hvordan introforløb og brobygning planlægges og gennemføres. I Region Nord er der gennem en årrække blevet arbejdet strategisk med samarbejdet mellem kommuner og erhvervsskoler for at styrke grundskoleelevernes oplevelse og udbytte af introforløb og brobygning.

I dette delprojekt blev erfaringer og viden fra Region Nord samlet i et inspirations-materiale, som kommuner og erhvervsskoler i hele landet kan bruge til at udvikle deres tilgang til at forberede, afvikle og efterbehandle introforløb og brobygning. Konkret indeholder inspirationsmaterialet procesbeskrivelser og konkrete cases og kommer rundt om, hvordan grundskolernes forberedelse og efterbehandling samt erhvervsskolernes afvikling kan styrke elevernes oplevelse og udbytte.

Inspirationsmaterialet har også dannet udgangspunkt for workshops i de fire resterende regioner, hvor kommuner og erhvervsskoler blev inspireret til deres videre arbejde med at skabe introforløb og brobygning, som dels inddrager eleverne og som udfordrer elevernes forestillinger om uddannelsesmuligheder.

Find inspirationsmaterialet Det gode introforløb

Nyheder